Ud med stage gate og ind med den fleksible udviklingsproces.

August 14, 2017

Du har fået den ultimative ide og har valgt den til fordel for mange andre, og det er endelig tid til at føre den ud i livet. Den sidste del er ofte dér, hvor mange virksomheder kommer til at spilde tonsvis af resurser, fordi processen er for rigid, for struktureret og for langsommelig. Det, der startede med en god ide, ender i mange tilfælde med mange spildte timer og udviklingskroner samt et produkt, der ikke sælger lige så godt som forventet. 

 

I mit forrige blogpost, undgå at spile dine dyrebare udviklingskroner, fik du gode råd om:

  1. hvordan du finder på de gode ideer 

  2. hvordan du selekterer og vælger den bedste ide 

 

I dette indlæg får du opfølgeren til forrige blogpost, nemlig hvordan du eksekverer på den gode ide, du har valgt. Svaret er gennem en fleksibel udviklingsproces - og hvordan ser sådan en så ud? 

 

 

Udviklingsprocessen

Den klassiske udviklingsproces har to stadier: 

  1. en masse nøje planlægning forud for processen 

  2. en lineær udviklingsproces (stage gate)

 

Derimod er den fleksible udviklingsproces, også kaldet en iterativ proces, bygget op omkring et mindset, der hedder, at du ikke kan forudsige alt. Den handler om, at du konstant ændrer og tilrettelægger processen efter din løbende tillæring, hvilket er bedst når du arbejde med innovation. Undersøgelser har nemlig vist at stage gate dumper i test, når den bliver brugt som proces for innovativ udvikling, hvorimod den iterative proces skaber bedre muligheder for innovation.

Den fleksible proces kører nærmest i loops hvor forskellige stadier gentages. Den er derfor ikke låst ligesom stage gate hvilket betyder, at du kan gå tilbage i processen, afprøve og rette til. På den måde spilder du ikke din kostbare tid ved at gennemgå processen med valg, som alligevel ikke gavner det endelige produkt i sidste ende. Dét gør den iterative proces fleksibel og rigtig nem at arbejde med. 

 

 

Kært barn har mange navne

Inden for de fleksible processer eksisterer der mange metoder med forskellige navne. Fællesnævneren for dem alle er dog deres fleksibilitet, udgangspunkt og egenskaber. Hvis du interesserer dig for innovation, udvikling og entreprenørskab, har du helt sikkert stiftet bekendtskab med nogle af de følgende metoder og begreber. Her får du et breakdown: 

 

  • Et sprint er en metode, der er opfundet af Google Ventures, og er et forløb på en uge, hvor du gennemgår en udviklingsproces på den kortest mulige tid for at effektivisere og spare penge. Det handler om at få skabt et koncept og en prototype, der er testet og næsten klar til lancering. Sprint handler især om at samle forskellige fagligheder til at indgå i sprintforløbet, så de bedste ideer og de rigtige spørgsmål bliver stillet. Ofte bruges ordet ’fail fast’ om denne proces, da det handler om hurtigt i processen at finde frem til, om idéen eller antagelsen holder vand og er relevant for dit marked og dine kunder. 

  • Pretotyping (ikke at forveksle med prototyping): Selvom begge metoder handler om at lave en prototype af et produkt eller en service, som man kan teste af på sine kunder, har de nogle fundamentale forskelle. Ofte har prototyping til formål at lave en tro kopi af det endelige produkt, hvorimod pretotyping stræber efter at lave en billig model af produktet, hvor det endelige produkt stadig er repræsenterbaret. Det vigtige i denne proces er at finde ud af, om det planlagte er det rigtige at lave, inden arbejdet rent praktisk går i gang. 

  • MVP (Minimal Viable Product) kommer fra bevægelsen bag bogen The Lean Startup og er efterhånden blevet en kendt metode og bruges både blandt startups og veletablerede virksomheder. Pointen er, ligesom ved pretotyping, at virkeliggøre forretningsideen i en skrabet udgave ved at bruge så få penge og så lidt tid som muligt. Mange bruger ofte denne metode til at vise et produkteksempel, før det egentlige produkt er færdiglavet, og på baggrund af det visuelle eksempel sælge det ind til målgruppen for at sikre sig, at der rent faktisk er et marked til produktet, når det lanceres.

  • Den agile proces, et meget aktuelt begreb, bruges ofte i software og teknologiske sammenhænge, da der her er brug for hurtig respons til at matche den hastige udvikling inden for digital teknologi. Den agile proces er derfor iterativ, hvilket betyder, at der udvikles undervejs og hurtigt for at skabe værdi til markedet. Et andet udtryk, som ofte bliver knyttet til den agile metode og produktudvikling, er begrebet Scrum, som handler om at læse komplekse projekter uden forberedelse. Denne proces kræver, at du er effektiv undervejs i forløbet og hurtigt tilpasser dig de forskellige krav eller omstændigheder, som løbende opstår. 

 

Fælles for alle de nævnte metoder er, at de bruges i udviklingsregi af produkter og services og med innovation for øje. Man kan da argumentere for, at processerne i sig selv lægger op til innovation. Og i relation til fleksible processer og innovation kan jeg også tilføje designmetoder, som kommer fra design og de kreative fag. I mit arbejde med designmetoder bruger jeg en kombination af de forskellige fleksible metoder nævnt ovenfor. Men designmetoder handler også om at undersøge dine kunders behov, have et etableret mindset for innovation i virksomheden og meget andet. Hvis du vil læse mere om designmetoder, så læs med her. 

 

 

Key points

Du kan med fordel bruge den fleksible proces, næste gang du skal i gang med at udvikle et nyt produkt, en service eller proces. Du kan vælge imellem de ovenstående forskellige metoder, men fælles for dem alle er, at de er:

  • hurtige

  • fleksible

  • effektive

  • lærerige

  • værdifulde

  • omkostningseffektive 

og vigtigst af alt…DE VIRKER!

 

 

Vil du gerne have konkret sparring på hvordan du bruger og kan implementere en fleksibel udviklingsproces? Skab kontakt og lad os tage en uforpligtende snak.

 

 

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload